Handelsbetingelser

Velkommen til Inge-M.dk

Ved handel på denne hjemmeside accepterer du automatisk nedenstående betingelser. Vi anbefaler derfor, at du læser betingelserne grundigt igennem, inden du handler på inge-m.dk

Generelle Oplysninger

Nr. Bork keramik v/Inge M.
Midtbyvej 27, Nr. Bork
6893 Hemmet

Email: mail@inge-m.dk

Tlf: 29330530

CVR nr.: 20592702

Enkeltmands virksomhed

Etableringsår: 2017

Betaling

Her kan du betale med VisaDankort, Mastercard, Visa Electron, Maestro, JCB og MobilePay.

Alle kortbetalinger foregår gennem Quickpay’s krypterede SSL betalingssystem, for sikker og fortrolig betaling.

Priser

Alle priser på Inge-m.dk ved levering i Danmark er gældende udsalgspriser inkl. 25% dansk moms og angives i danske kroner (DKK).

Inge-m.dk tager forbehold for udsolgte varer, prisændringer og eventuelle fejl på hjemmesiden.

Bekræftelse

Efter afgivet ordre vil du modtage en ordre bekræftelse på e-mail.

Forsendelse og leveringstid i Danmark

Vi ekspederer ordre i den rækkefølge de kommer ind, og levere naturligvis så hurtigt vi kan.

Leveringen foretages med Dao til levering i pakkeshop. Vi sender ikke direkte hjem til privatadresser.

Der tillægges et fragtgebyr på 49,00 DKK til dækning af forsendelsesomkostninger.

Ved køb over 499,00 DKK leveres der fragtfrit i Danmark (eksl. Grønland og Færøerne.)

Den gratis fragt over 499 kroner er gældende for Dao pakkeshop.

Du kan også vælge at afhente din bestilling hos Nr. Bork Keramik v/Inge M., Midtbyvej 27, Nr. Bork, 6893 Hemmet, fragtfrit naturligvis.

Når din pakke ankommer til din pakkeshop med Dao, får du enten en SMS eller E-mail om, at du kan afhente din pakke i din valgte pakkeshop, som ligger i nærheden af dig ! Du vælger selv pakkeshoppen i tjek ud.

Omkring sygdom/ ferie / helligedage eller hvis Dao er forsinkede, kan der forekomme længere leveringstid.

Udlandet

Inge-m.dk sender som udgangspunkt ikke produkter til udlandet. Kontakt mail@inge-m.dk inden bestilling hvis du er interesseret i få fragt til udlandet, så ser vi om det kan lade sig gøre.

Told & Moms

Bestiller du fra et EU-land betales der dansk moms, men ingen told efter reglerne om varernes frie bevægelighed. Bestiller du derimod fra et land udenfor EU, kan der blive påført lokale skatter og told, som vi ikke kan drages til ansvar for, men til gengæld fratrækkes dansk moms. Hvis dette er tilfældet vil du blive kontaktet af fragtfirmaet. Vær opmærksom på, at dette kan forsinke forsendelsen en del, da varerne bliver holdt tilbage i tolden. Det er derfra dit ansvar at tage kontakt til fragtfirmaet og betale de påførte meromkostninger.

Generelt

Vi sender alle varer som pakkepost, det gør det muligt at spore pakken, hvis der skulle opstå problemer. Varerne er forsikrede under forsendelsen og ved modtagelse bedes du kontrollere pakkens indhold. Er pakken og/eller indholdet beskadiget, når du modtager det, skal du anmelde det til den valgte udbyder med det samme, eller senest 2 dage efter modtagelsen og returnere varen til os. Inge-m.dk er ikke ansvarlig for varer, der er beskadiget under transporten.
 Vi pakker altid varerne sikkert ind, så risikoen for fragtskader minimeres.

Hos Nr. Bork Keramik og Inge M. går vi op i bæredygtighed, derfor genbruger vi hvor vi kan og pakker sendt fra Inge-m.dk sendes i genbrugskasser.

Vi sender pakker alle hverdage

I tilfælde af udsolgte varer kontakter vi dig telefonisk eller på mail og aftaler om du ønsker at vente på at varen er på lager igen. Skulle der opstå forsinkelser hos Dao eller anden udbyder, kan Inge-m.dk dog ikke drages til ansvar. Vær opmærksom på, at leverancer til Bornholm og andre småøer i visse tilfælde kan vare op til 5 dage.

Leveringstider

Retningslinjer for leveringstider:

Danmark: 1-3 hverdage.
Norden: ca. 1-6 hverdage
Europa: ca. 2-5 hverdage.

Hvor bliver min pakke af?

Hvis din pakke udebliver eller du bliver utålmodig, så kontakt os på kundeservice på mail@inge-m.dk Husk at finde dit ordrenummer frem. Så finder vi et trackingnummer på din pakke.

Annullering af ordre

Du kan annullere din ordre til enhver tid hvis dine varer ikke allerede er afsendt. For at annullere din ordre send en e-mail til ceramics@inge-m.com med dit navn og ordrenummer. Hvis varerne er blevet afsendt, så følg returvejledningen som beskrevet nedenfor.

Hvis du fortryder dit køb (fortrydelsesret)

Du har 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag du:

  1. har modtaget din vare
  2. får den sidste vare i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om flere forskellige varer, som er bestilt i én ordre, og som leveres enkeltvis
  3. får det sidste parti, eller den sidste del i fysisk besiddelse, når det drejer sig om en aftale om levering af en vare, der består af flere partier eller dele

Du skal inden 14 dage fra modtagelse give os meddelelse om, at du ønsker at fortryde dit køb.

Meddelelsen skal gives til:

Nr. Bork Keramik v/Inge M.

Pr email: mail@inge-m.dk

Eller tlf. 29330530

I din meddelelse skal du gøre os tydeligt opmærksom på, at du ønsker at udnytte din fortrydelsesret. Du kan også vælge at benytte vores standardfortrydelsesformular og sende med retur. Den finder du medsendt din ordrebekræftelse/vare og nederst i dette dokument.

Du kan ikke fortryde ved blot at nægte modtagelse af varen uden samtidig at give os tydelig meddelelse om dette.

Returnering

Du skal sende din ordre retur til os uden unødig forsinkelse og senest 14 dage efter, du har meddelt os, at du ønsker at fortryde dit køb. Du skal afholde de direkte udgifter i forbindelse med tilbagelevering af varen.

Ved returnering er du ansvarlig for, at varen er pakket forsvarligt ind. Du bærer risikoen for varen fra tidspunktet for varens levering.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Varer undtaget fortrydelsesretten

Du mister din fortrydelsesret, hvis:

  • Du bryder forseglingen på varer, som af sundhedsbeskyttelses- eller hygiejnemæssige årssager ikke er egnet til at blive returneret.
  • Levering af varer, som er fremstillet efter forbrugerens specifikationer eller har fået et tydeligt personligt præg,

Varens stand, når du sender den retur

Du hæfter kun for eventuel forringelse af varens værdi, som skyldes anden håndtering, end hvad der er nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer på. Med andre ord – du kan prøve varen på samme måde, som hvis du prøvede den i en fysisk butik.

Hvis varen er prøvet udover, hvad der er beskrevet ovenfor, betragter vi den som brugt, hvilket betyder, at du ved fortrydelse af købet kun får en del eller intet af købsbeløbet retur, afhængig af varens handelsmæssige værdi.

For at modtage hele købsbeløbet retur må du altså gøre det samme, som man kan i en fysisk butik. Du må afprøve varen, men ikke tage den i egentlig brug.

Tilbagebetaling af købsbeløbet

Hvis du fortryder dit køb, får du naturligvis det beløb du har indbetalt til os, tilbage. I tilfælde af en værdiforringelse, som du hæfter for, fratrækkes denne købsbeløbet.

Hvis du benytter din fortrydelsesret, refunderer vi alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (dog ikke ekstra omkostninger som følge af dit eget valg af en anden leveringsform end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), uden unødig forsinkelse og under alle omstændigheder senest 14 dage fra den dato, hvor vi har modtaget meddelelse om din beslutning om at fortryde denne aftale. Vi gennemfører en sådan tilbagebetaling med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved den oprindelige transaktion, medmindre du udtrykkeligt har indvilget i noget andet.

Vi kan tilbageholde tilbagebetalingen, indtil vi har modtaget varen retur, med mindre du inden da har fremlagt dokumentation for at have returneret den.

Hvis du fortryder købet, skal varen sendes til:

Nr. Bork Keramik v/Inge M.
Midtbyvej 27, Nr. Bork
6893 Hemmet
Danmark

Du kan også fortryde købet ved at give tydelig meddelelse og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.

Hvad skal jeg sende med tilbage?

Du skal vedlægge en kopi af ordrebekræftelsen. Ekspeditionen går hurtigere hvis, du ligeledes udfylder vores formular/standardfortrydelsesformular eller vedlægger følgende;

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav.

Hvis der er noget galt med varen (reklamationsret)

Købelovens mangelsregler kan finde anvendelse på varekøb.

Når du handler på inge-m.dk har du selvfølgelig 24 måneders reklamationsret. Det betyder, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Det er selvfølgelig et krav, at reklamationen er berettiget, og at manglen ikke er opstået som følge af en fejlagtig brug af produktet eller anden skadeforvoldende adfærd.

Hvor hurtigt skal jeg reklamere?

Du skal reklamere indenfor ”rimelig tid” efter, at du har opdaget manglen ved varen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at manglen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Vi refunderer rimelige fragtomkostninger

Er reklamationen berettiget refunderer vi naturligvis dine (rimelige) fragtomkostninger.

Varen sendes til:

Nr. Bork keramik v/Inge M.
Midtbyvej 27, Nr. Bork
6893 Hemmet
Danmark

 

Vi har brug for følgende information, når du sender varen til os

Når du returnerer varen, bedes du oplyse, hvad problemet er, så detaljeret som muligt.

Brug gerne vores RMA skema her (indsæt link). Det er ikke et krav, men det letter vores sagsbehandling, og minimerer ekspeditionstiden for reklamationen.

Bemærk! Vi modtager ikke pakker sendt pr. efterkrav eller lignende.

Husk, at varen altid skal sendes tilbage i forsvarlig emballage, og husk at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.

Hvad gør vi med dine personlige oplysninger (persondatapolitik)

For at du kan indgå aftale med os, har vi brug for følgende oplysninger:

Navn
Adresse
Telefonnummer
E-mail adresse

Vi foretager registreringen af dine personoplysninger med det formål, at kunne levere varen til dig.

Personoplysningerne registreres hos Nr. Bork keramik v/Inge M. og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.

Når der indsamles personoplysninger via vores website, sikrer vi, at det altid sker ved afgivelse af dit udtrykkelige samtykke, således at du er informeret om præcis, hvilke oplysninger, der indsamles og hvorfor.

Direktøren for Nr. Bork Keramik v/Inge M. har adgang til de oplysninger, der registreres om dig.

Den dataansvarlige på Inge-m.dk er Inge M. Poulsen. Vi opbevarer ikke kundeoplysninger krypteret.

Vi transmitterer ikke kundeoplysninger krypteret.

Oplysninger afgivet til Inge-m.dk videregives eller sælges på ingen måde til tredjemand, og vi registrerer ingen personfølsomme oplysninger.

Som registreret hos Nr. Bork Keramik v/Inge M. har du altid ret til at gøre indsigelse mod registreringen. Du har også ret til indsigt i, hvilke oplysninger, der er registreret om dig. Disse rettigheder har du efter Persondataloven og henvendelse i forbindelse hermed rettes til Nr. Bork Keramik v/Inge M. via e-mail (mail@inge-m.dk).

Klageadgang

Hvis du vil klage over dit køb, skal du rette henvendelse til Inge M. Poulsen. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du indgive en klage til relevante nævn på området, såfremt betingelserne herfor er opfyldt.

Standardfortrydelsesformular

(denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

– Til

Nr. Bork Keramik v/Inge M.
Midtbyvej 27, Nr. Bork
6893 Hemmet
Danmark

mail@inge-m.dk

– Jeg/vi (*) meddeler herved, at jeg/vi (*) ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min/vores (*) købsaftale om følgende varer (*)/levering af følgende tjenesteydelser (*)

– Bestilt den (*)/modtaget den (*)

– Forbrugerens navn (Forbrugernes navne)

– Forbrugerens adresse (Forbrugernes adresse)

– Forbrugerens underskrift (Forbrugernes underskrifter) (kun hvis formularens indhold meddeles på papir)

– Dato

Kom indenfor!

Tirsdag - Søndag

10.00 - 17.00

Mandag

Lukket

Kontakt

Adresse

Nr. Bork Keramik

V/Inge M.
Midtbyvej 27, Nr. Bork
6893 Hemmet

Telefon

+45 29 33 05 30

Mail

mail @ inge-m.dk

CVR

20 59 27 02